Völuspá [Danish translation]

1

Hører mig, alle hellige Slægter,

øvre og nedre Ætter af Heimdal,

du jo, Valfader, vil jeg, skal skildre

Folke-Fortid, hvad jeg først har set

3

Old var årle, medens Ymir bygged,

ej var Sand, ej Sø, ej svale Bølger,

ej var Jorden og ej Himlen,

Gabet Ginnungi, men Græs ikke.

59

Solen sortner, synker Land i Hav,

haster af Himlen herlige Stjerner,

Emmen raser ved Aldernærer,

leger højt Hede ved Himlen selve.

45/48

Brødre hinanden Banesår hugger,

Søstres Børn Slægtskab bryder.

Da skælver Yggdrasils Ask standende,

jamrer det gamle Træ, og Jætten løsner.

44

Garmr højt glammer ved Gnipahulen,

Bånd rives over, og Ulven løber,

Mer' frem ser jeg, meget kan jeg sige

om Sejrguders ramme Ragnaråk.

61

Op ser hun komme anden Sinde

Jord af Vande, vårgrøn atter,

Fosser falder, flyver Ørn over,

den, som fra Fjældet Fiske jager.

66

Sal ser hun Solens Skin fordunkle,

gyldentækket paa Gimle stå.

Der skal da bygge de bedste Mænd

og alle Dage dejligt leve.