Mi tierra [Danish translation]

Af mit smukke hjemland,

af mit hellige hjemland.

Jeg hører trummernes råb,

og paukernes dansen.

Og denne sang, en broder synger,

at han langt fra sit hjemland bor,

og at mindet for ham til at græde.

En sang som lever i takt,

af hans smerte, af hans egen gråd,

og han lytter til den, og lider.

(Omkvæd)

Hjemlandet smerter dig,

Hjemlandet giver dig,

i midten af sjælen, når du ikke ér,

Hjemlandet presser dig fra rod og kalk,

Hjemlandet sukker, hvis ikke det ser dig mere.

Hjemlandet hvor du blev født,

kan du ikke glemme,

for det har dine røder og det du efterlod.

(Omkvæd)

Sangene forsætter, melankolien,

og hver nat sammen med månen

forsætter bonden i takt lyden.

Og hver gade hvor mit folk går

har en jamren, den har en klagen,

den har nostalgi som din stemme.

Og denne sang, som forsætter i takt,

strømmer igennem blodet og forsætter med at komme

med mere kraft til hjertet.

(Omkvæd)

Det har en jamren.

(Mit hjemland!)

Det har en klagen.

(Mit hjemland!)

Aldrig glemmer jeg det.

(Mit hjemland!)

Jeg brærer det i mine følger, netop herre!

Hør dette råb.

(Mit hjemland!)

Mindet lever.

(Mit hjemland!)

Det løber i mit blod.

(Mit hjemland!)

Jeg bærer det i mig som hvorfor ikke!

(Mit hjemland!)

Jeg synger om mit smukke og hellige hjemland.

(Mit hjemland!)

Jeg lider denne smerte som er i dets sjæl.

(Mit hjemland!)

Selvom jeg er langt væk, føler jeg det.

(Mit hjemland!)

Og en dag vender jeg tilbage, det ved jeg.

Sangene forsætter, melankolien,

og hver nat sammen med månen

forsætter bonden i takt lyden.

Og hver gade hvor mit folk går

har en jamren, den har en klagen,

den har nostalgi som din stemme.

Og denne sang, som forsætter i takt,

strømmer igennem blodet og forsætter med at komme

med mere kraft til hjertet.

(Omkvæd)